2024-03-05

Opdraget var denne aften at tre medlemmer hver skulle vise 3 billeder som var taget af andre og fortælle om dem og hvorfor de havde valgt dem. De 3 var Lone Evald, Flemming Navntoft og Ole Juel NIelsen.

Da denne side kun er tilgængelig for klubbens medlemmer tænker jeg (Ole) at det må være ok at vise andres billeder, så foreløbig kommer hér dem jeg viste (be´r om de andres). Jeg var den sidste i rækken, og da der var god tid, viste jeg også et 4. billede og reklamerede for dén side hvor jeg havde fundet det. Og vi så på en del flere billeder af Erik Johansson – som laver mere eller mindre ‘umulige’ photoshoppede billeder (a la Eischner er det vist). De kan ses på https://fotografer.n.nu/erik-johansson , en svensk fotoside bestyret af Torsten Götlin, hvor der især er udstillinger af mange naturfotografer, men hvor man under ‘gadefotografi’ også kan se nogle af mine billeder, fordi han lokkede med at udstille dem (for en ‘upload’-pris på 250 SKR.).  Ku’ ikke modstå tilbuddet, da jeg så at  han også viser nogle af Anders Petersens billeder. Ham vil jeg gerne være på side med ;-).

De 3 billeder jeg valgte var ‘gadebilleder’. Et ældre ét af Christer Strömholm og .to nyere af Jad Jadsada fra Thailand og Jesse Marlow fra Australien. Synes de 3 billeder viser hver sin gode måde at tage et godt billede på: 1) Ned i øjenhøjde: 2) Sid på lur i lang tid (eller vær skide heldig); 3) Vær obs på om det kan ske igen, og slå til hvis det kan (Jesse Marlow fangede ikke mændene i første omgang, men så at de skulle gøre det igen):

 

Hér er et link til en pdf med Lones valgte billeder med kommentarer   2024-03-05

(Brug <- for at vende tilbage til denne side)